Velkommen til A/B Gas-Erik

Andelsboligforeningen Gas-Erik ligger på hjørnet af Gasværksvej og Eriksgade på Vesterbro - deraf navnet.

Foreningen består af adresserne Gasværksvej 24, samt Eriksgade 2-14.

 

Ejendommene er fra 1880érne og blev totalt byfornyet i 1996 af Byfornyelse København, som på daværende tidspunkt stod som ejer af ejendommen.

 

Den 01.02.2005 blev andelsforeningen stiftet med det formål at erhverve, eje og drive de ejendomme, som foreningens medlemmer - andelshaverne - bor i.

Som andelshaver køber man en andel i foreningens formue, og dermed sin ret til at bo i sin bolig. Andelshavere forventes at tage aktiv del i foreningen og tage ansvar for vedligeholdelse og drift af ejendommene. Al vedligeholdelse inde i boligen påhviler andelshaver, bortset fra vedligeholdelse af fælles forsyningsledninger samt udskiftning af udvendige døre og vinduer.  Det vil også sige at som udgangspunkt skal forsikringssager håndteres individuelt og foreningen skal kun inddrages hvis årsagen til skade skyldes fælles forsyningsledninger.

 

Andelsforeningens bestyrelse består af andelshavere som laver et frivilligt stykke arbejde i foreningens interesse. Det er derfor vigtigt at huske at ingen i bestyrelsen er uddannede i ejendomsadministration, jura eller diverse fagspecifikke områder, men udelukkende gør sit bedste i forhold til at drifte foreningen efter bedste evne.

Alle områder / emner, som ligger udenfor bestyrelsens kompetencer, vil blive videresendt til foreningens administrator.

 

Det forventes at alle andelshavere støtter op om at drive foreningen og gøre det til et rart sted at bo for alle.

 

På dette websted kan du som beboer finde praktiske informationer, og som besøgende kan du læse om foreningen, og se om vi skulle have en lejlighed til salg, som netop kunne være interessant for dig.

 

Uanset om du er beboer eller besøgende, er du altid velkommen til at kontakte bestyrelsen på ab@gas-erik.dk hvis du har nogle spørgsmål, som du ikke finder besvaret her på hjemmesiden.

 

I akutte tilfælde er du velkommen til at ringe.

Kontakt

A/B Gas-Erik

Gl. Køge Landevej 57

2500 Valby

CVR # 28243103

 

Alle henvendelser til andelsboligforeningen skal ske via mail til:

ab@gas-erik.dk

 

Venligst vær opmærksom på at mails fra hotmail ikke altid bliver modtaget. Brug derfor gerne anden email.

 

Du hjælper bestyrelsen med at hjælpe dig, ved først at søge svar her på hjemmeside, derefter at stille klare og præcise spørgsmål i relevant kontekst. 

 

Husk at bestyrelsen arbejder frivilligt og svartiden kan derfor varierer. 

 

Kun i akutte tilfælde kan formanden kontaktes telefonisk.

 

 

Formand

Michelle Langberg

ab@gas-erik.dk

+45 31367633

(telefon kun i akutte tilfælde)

 

Bestyrelsesmedlemmer

Victor Sendra

Christian Lotz

Thorkild Jensen

Anton Møller

Kristian Madsen